Foto: PR

Rapper Annelise er ude med en ny single “Kvinde”, der sætter fokus på ligestilling alle køn imellem. 

Danske Annelise gjorde sig bemærket sidste år, da hun udgav sin debutsingle “Frisk Frisk” featuring Mund De Carlo, som på kort tid fik over 50.000 views på YouTube. Den 14. januar i år spillede hun sin første koncert som Annelise på RUST, og i dag udgives hendes nye single “Kvinde”.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

“Alle mine kvinder hvor’ I hen’? […] vi bygger verden op igen” synger Annelise i nummerets catchy omkvæd, hvor et kvindekor svarer på den unge rappers opråb, og forstærker den fælleskabsfølelse, som “Kvinde” lægger op til.  Annelise imponerer i “Kvinde” med både tight rap og en stærk sangstemme.

Nummeret er produceret af Annelises faste makker Milad Genius og, med sit moderne poppede udtryk og funky blæsere i omkvædet, blander forskellige musikalske stilarter. Teksten er et opråb til både mænd og kvinder om at løfte hinanden i flok.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Lyt til “KVINDE” og se musikvideoen lige her:

Annelises debut-EP udkommer til sommer.