Foto: Jonathan Vivaas Kise
Udgivelsesdato: Fredag den 8. september 2017
Label: Different Recordings

Elektropop-duoen Anna Of The North er klar med et stærkt debutalbum, der kredser om kærligheden og tryllebinder lytteren med elektroniske beats og Annas Ruttelunds klare stemme.

Anna of the North – Lovers
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Du har måske tidligere hørt om den elektroniske duo Anna Of The North her på siden, og nu er de altså klar med deres lovende debutalbum Lovers, hvor kærlighedssorger er et centralt tema igennem de 10 numre.

Det er tre år siden, vi første gang hørte fra Anna Of The North med singlen ”Sway”, og siden har duoen fået en del opmærksomhed på upcoming-scenen. Nu er spørgsmålet så, om deres debutalbum kan leve op til hypen og for alvor slå Anna Of The North fast som et navn på internationale elektropop-scene. Det vil jeg men, det har potentiale til.

Læs også  Sløtface - Try Not To Freak Out

Anna Of The North består af norske Anna Ruttelud og New Zealandske Brady Daniell-Smith. Det New Zealandske afspejles i albummets elektroniske lyd, hvortil Ruttelud tilføjer den nordiske minimalisme. Sammen skaber de noget, der på en gang er både syntetisk og ægte, og som indeholder både sårbarhed og trodsighed.

Åbningsnummeret ”Moving On” introducerer lytteren til et album med lækre elektroniske beats og brug af synth. Anna rådgiver her en ven i hjertesorgen: ”Believe me I know / You’re gonna make it through the day”, og fastslår hermed albummets tema.

Læs også  Ariel Pink - Dedicated to Bobby Jameson

Albummet hænger godt sammen med gennemgående elektroniske beats og Annas rene stemmer, der beretter om hjertesorg. Hun synger, både om den tumult, den medfører, men også om den glæde, der kan være ved endelig at lade sig selv komme videre. Numrene varierer hele tiden i energi og rytme, og skaber altså et dynamisk album, der understreger det følelsesmæssige kaos, der følger efter et break-up.

Sangene er meget luftige og ligetil og følger den klassiske pop-opbygning, der helt sikkert gør dem til hit-potentiale. De kan give dig fortrøstning i dit break up, og give dig lyst til at komme videre og få sommerfugle i maven endnu engang.

Læs også  Sløtface - Try Not To Freak Out

Alt i alt et virkelig lækkert album, der dog lige mangler det sidste for at gøre det helt enestående og catchy. Det kommer hurtigt til at ligne meget andet elektropop, der præger musikscenen for tiden. Og det er en skam.
Lyt selv til albummet her, og se om du er enig, eller lyt til det, hvis du har brug for forløsning og opmuntrende ord.

Anmeldelse