Foto: PR
Venue: Sankt Pauli Museum (Hamburg Haus)
Fredag den 22. september kl. 23

Lydmor gav et interessant men også distanceret show i haremsbukser og bodypaint fredag aften på Reeperbahn Festival. 

Anmeldelse: Lydmor på Reeperbahn Festival 2017
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Lydmors outfit var det første man lagde mærke til, da hun fredag aften gav koncert på Sankt Pauli Museum: Hun var klædt i haremsbukser og sports-bh, og malet med bodypaint, alt sammen i lyserød og sort, hvilket gav en stærk kontrast til hendes afblegede lyse hår.
Herefter lagde man mærke til hendes opførsel. Med svævende, dragende bevægelser bevægede hun sine arme over sit hoved, mens hun med lukkede øjne gav sig hen som til et andet univers.
Imens styrede hun sit collageskabte elektroniske musik til perfektion. Lydmor er en rigtig dygtig musiker, det var man ikke i tvivl om, og hendes sange udførte det job, de er sat i verden for at gøre: At skabe stemninger og et univers man kan give sig hen til, ligesom lydmor så ud til at gøre.
Hendes elektroniske sange kan til tider minde en om en MØ-sang med længere og mere elektroniske opbygninger, og med vokalskrig der, når det er bedst, giver en associationer til Bjørks tidlige sange.

Læs også  WhoMadeWho: Vores vildeste live-oplevelser

Tilstedeværende og svævende
Lydmors optræden var på papiret rigtig god. Alligevel var det, som om jeg ikke var helt overbevist.
På den ene side prøvede Lydmor at opretholde en autoritær, rationel og velovervejet tilstedeværelse. Det kom blandt andet til udtryk, da hun jokende sagde, at der var malet store penisser inde på dametoilettet, blot for at minde os om hvem der styrer verden, eller da hun tyssede på sit publikum ved koncertstart.
På den anden side ville hun gerne virke som en distræt, ude-af-denne-verden-agtig kunstner, som kun havde øje for sin musik og ikke kunne koncentrere sig om menneskene omkring sig.
Tre gange bevægede hun sig ned på gulvet og ud blandt folk, hvor hun skiftede mellem at nedstirre publikum eller lukke sine øjne, som for at signalere, at man ikke kan trænge ind til hendes univers.
Det gjorde, at hendes person og også hele hendes optræden virkede ambivalent.

Læs også  Videopremiere: Spol tilbage med ØYA i videoen til debutsinglen "Dreams Rewind"

Lydmor brugte dog også flere fine elementer i sin optræden. Eksempelvis var lysshowet et rigtig effektskabende element, især da det lyste hendes bodypaint op.
Desuden sluttede hun sluttede koncerten af med to dramatiske og effektfulde effekter: Først dansede hun på bardisken, og derefter forlod hun scenen lige før sidste nummer sluttede, så publikum stod alene tilbage med hendes mest klimatiske og højspændte elektroniske nummer.
Effekterne var i princippet interessante, men på grund af uoverenstemmelsen mellem det svævende og det rationelle i hendes performance, endte de med at blive mere forcerede end naturlige.

Læs også  Wolf Alice - Lille VEGA

Lydmor er uden tvivl en rigtig dygtig elektronisk musiker, og hun forstår at bygge både sine sange og selve koncerten dynamisk godt op. Der var dog til til koncerten en ambivalens mellem den kunstner hun gerne ville fremstå som, og den rationelle og velovervejede person hun også viste sig at være, og det efterlod en med en halvtom fornemmelse.