Foto: Herrmann Stenerud
Dato: Fredag den 5. maj 2017
Venue: Atlas

Fredag aften gav norske Amanda Delara Atlas’ publikum en introduktion til hendes musikalske univers, som vi forhåbentlig langt fra har hørt det sidste til.

Amanda Delara – SPOT Festival 2017
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

På en måde er Amanda Delara en global rodebutik med referencer, der peger nord, syd øst og vest. Med et mellemøstligt bagtæppe, et navn skrevet i en skrifttype, der sender kærlige hilsener til Disneys’ Aladdin, sin iranske baggrund, norske hjemstavn, de engelske tekster og jamaicanske reggaeelementer, pirrer Amanda Delara nysgerrigheden fra det første sekund.

Kun akkompagneret af to strygere og et back track sætter Amanda Delara stilen, iført høj hestehale og postkasserød buksedragt. Med kun to singler ude, har Delara ikke det store bagkatalog, og mange er højst sandsynligt kommet for at lære artisten bedre at kende.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Mit navn  Amanda Delara, jeg er 19 år gammel.” siger hun med både sødme og selvsikkerhed, og fortæller publikum, at hun lever for musikken. ”Min Iranske bedstemor spørger mig til tider, om jeg ikke hellere vil læse medicin eller jura i stedet for at spille musik. Men det er det her, jeg vil.

Hvis man som publikum er kommet for at lære kunstneren Amanda Delara bedre at kende, bliver man ikke skuffet. For selv om hendes lyd og koncept virker yderst gennemtænkt, så præsenterer hun sig selv med en ærlighed og umiddelbarhed, der kun gør hende mere interessant at høre på. Musikken lægger sig på plads et sted mellem elektronisk pop, hip hop og reggae, og bliver leveret med lige dele selvtillid, glimt i øjet og stærke, politiske tekster.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

De politiske budskaber bliver ikke adresseret mellem numrene, men særligt en sang som “Paper Paper” uddeler langsomme, lækre og makabre lussinger til kapitalismen. Men Amanda Delara er ikke kun et politisk koncept, hun er en 19 år gammel musiker, der vil rumme det hele: familie, samfundskritik og drukture. ”Den her sang handler om tequila,” fortæller hun med et grin og herefter følger en hyldest til veninden Sierra, der får en til at sende pinlige beskeder og ringe til alle dem, man ikke burde ringe til.

Amanda Delara har konceptet, karismaen og musikken. Hun mangler kun den kæmpe scene og det endnu større publikum. Og det skal nok komme. Hun ved det, og Atlas’ publikum fredag aften vidste det. For eksempel behøvede singlen “Dirhamz” ingen introduktion, men sendte fra første sekund en groovy bølge gennem publikum. Og foran scenen var der i hvert fald ingen tvivl: når Amanda Delara beder en om at danse, så danser man. Det er ikke et stort publikum, men hun holder det i sin hule hånd.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Og her kommer vi til min absolut eneste anke. For Amanda Delara har tydeligvis formatet til at stå i spidsen for et live-band. Derfor virkede det til tider lidt fladt med kun to sortklædte, anonyme strygere. Så når Amanda Delara til oktober spiller på VEGA, så ønsker jeg mig et større band, gerne inklusiv et par korsangere, der kan tilføje energi og give publikum mere af det hele. For i Amanda Delaras selskab er det er lige det, man vil have.

Anmeldelse