Foto: Seth Nicolas

Popkometen Alex Vargas er klar med musikvideoen til “Higher Love”, der er en direkte forlængelse af sangerens liveshow.

Den dansk-chilenske sanger Alex Vargas har med sin hybrid af elektroniske og akustiske elementer fået et større gennembrud herhjemme i 2016. Nu er kometen klar med musikvideoen til sin seneste single, “Higher Love”.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Videoen udspiller sig på en scene, hvor Vargas står alene, omringet af lys. Sangeren bevæger sig i takt til sangens skift i dynamik og tempo, alt imens lysene stemningsfuldt skifter farve og styrke. Videoen er instrueret af Christophe Dolcerocca, der tidligere har lavet musikvideoer og kampagnefilm for blandt andre Scarlet Pleasure og Jean Paul Gaultier.

Selv udtaler Vargas om videoen: ”Jeg er vant til at have min guitar og alle mine instrumenter omkring mig, men her kastede Christophe mig ud på dybt vand. For der var ikke noget jeg kunne ”gemme” mig bag og det var vildt grænseoverskridende, pludselig at skulle udtrykke sig udelukkende gennem dans og bevægelser.”

Du kan se videoen til “Higher Love” her:

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno