Foto: PR

Den aarhusianske sangskriver Simon Axelsen har netop udgivet sin debut-EP med projektet Eye Win Hoe. 

Eye Win Hoe er et nyt skud på den danske indiepop-stamme, og bag projektet står den danske sanger, sangskriver og musiker Simon Axelsen. Eye Win Hoe har netop debuteret med EP’en Rowena, og er offentliggjort til at spille på den store aarhusianske musikbranchefestival SPOT Festival.

Læs også  Weekendens Essentielle Udgivelser // Uge 49

Rowena indeholder fire numre, der alle viser Axelsens talent for at skrive lette og catchy popnumre. EP’en har en organisk instrumentering blandet med elektroniske elementer. Åbningsnummeret “Wasted Time”  viser det energiske og insisterende ungdomssind der præger hele EP’ens lyd, og det tages med videre på det mere stille og eftertænksomme nummer “Figure It Out”. EP’en afsluttes med en vaskeægte pop-ballade i form af “Queen”, og Eye Win Hoe viser stort potentiale og forskellighed på debutudgivelsen. Det lyriske univers på Rowena handler om reflektion over livet, om at turde tage chancer, om skuffelse og – selvfølgelig – om kærlighed.

Rowena er en spændende og stærk udgivelse, og Eye Win Hoe bliver et spændende projekt at følge fremover. Hvis du kan lide hvad du hører på Rowena, kan du opleve Eye Win Hoe til Upcoming Aarhus på fredag på spillestedet Radar.

Læs også  Kelela - Pumpehuset

Hør debut-EP’en Rowena lige her: