Præsenteret i samarbejde med

Foto: Kasper Hornbëˆk // Smukbold 2016

Den smukke festival i Skanderborg står for døren, og den byder på andet end sang og dans. Vi guider til syv unikke oplevelser, der ikke er en del af musikprogrammet, som du skal opleve på dette års Smukfest. 

Smukfest kan igen i år præsentere et imponerende musikprogram med store internationale kunstnere og et væld af populære danske navne. Du kan blandt andet opleve Zara Larsson, Major LazerEllie Goulding og funk-legenden Jamiroquai. Men musikken er langt fra alt, hvad Smukfest har at tilbyde sine gæster i år. Vi er gået på opdagelse i Smukfests oplevelseskatalog og har fundet nogle af de mest unikke oplevelser, du ikke må gå glip af mellem koncerterne.

Smukbold
Igen i år inviterer Smukfest til fodboldstævnet Smukbold. Du kan tilmelde dit hold på fire til seks personer allerede nu, og så har du chancen for at være vinderen af årets Smukbold. Arrangementet er meget mere end blot fodbold. Som folkene bag arrangementet selv beskriver det, så er det ikke “bare” sport. Smukbold er samtidig også en udklædningskonkurrence, hvor det gælder om at være smukt klædt på og komme med den bedste gestus. På denne måde handler konkurrencen om meget mere end deltagernes boldevner, og alle har en lige chancer for at vinde.

Stand-up for Skanderborg
Som sædvanligt har Smukfest igen i år inviteret et væld af populære, danske komikere til festivalpladsen. De indtager scenen til arrangementet Stand-up for Skanderborg, og værten er ingen ringere end Christian Fuhlendorff. På scenen kan du få latterkramper af Anders Matthesen, Linda P, Martin Nørgaad, Uffe Holm, Adam & Noah, Michael Schøt, Jonathan Spang og Martin Høgsted. Der vil selvfølgelig også være en special guest i form af den mangeårige vært og kære Smukfest-ven Jacob Haugaard. Så hvis du mangler et afbræk fra musikken, så kan du grine dagen lang med alle de største, danske komikere.

Lagkagen
Lagkagen ser dagens lys for første gang på Smukfest 2017. Du får som smukling nu muligheden for at bygge (og spise selvfølgelig!) din helt egen, lækre Othello lagkage. Lagkage-bygningen vil finde sted under kyndig opsyn af Lagkagens søde flødecoaches. Så hvis én af dine camp-kammerater har fødselsdag, hvis du vil overraske en god ven med en lækker lagkage, eller hvis du bare vil have den hele for dig selv, så smut forbi Lagkagen og få stillet din lagkagetrang!

Smuk-dating
Hvis du leder efter kærligheden (og nej, det er ikke campingområdet, vi taler om), så har du mulighed for at finde den under trækronerne i den smukke bøgeskov – hvor romantisk! Tag med til Smuk-dating, hvor du kan finde kærligheden på flere måder. Arrangementet byder både på speeddating, blinddating, og så kan du få tips, tricks og gode råd med på vejen om diverse dating-discipliner. Grib chancen og tag med til Smuk-dating, måske kan du finde den smukkeste kærlighed på den smukkeste festival – hvem ved?

Erotisk novelleoplæsning
Ja, du læste rigtigt… Selvfølgelig er der erotisk novelleoplæsning – hvad ellers? Kom og få et sjovt (og erotisk) afbræk fra musik og øl, lige når du trænger aller mest til det. Der er nemlig oplæsning af erotiske noveller hver eneste dag hele festivalen igennem på KærligHeden. Så du kan komme og høre en god fortælling i en rolig stund i solen, lige når det passer dig.

Sæbekasserally
Good old-school sæbekasserally. Det er selvfølgelig et af arrangementerne, som du kan deltage i på Smukfest 2017. Byg din egen bil på festivalens sæbekassebilværksted, der har åbent alle dage. Det eneste, der sætte grænser omkring bilens udseende, størrelse og så videre er din fantasi! Du kan deltage med din hjemmebyggede bil, men du er også mere end velkommen til at komme og huje og heppe til selve rallyet. Der er garanti for barndomsflashbacks, spænding og begejstring.

Det hurtigste dyr på heden
Ja, det handler om at være hurtigst. Ja, der er dyrekostumer involveret. Det bliver et festligt og unikt event, når det hurtigste dyr på heden skal findes. Fire makkerpar skal dyste mod hinanden i tre heats med en masse forhindringer. Den ene skal guide, og den anden skal løbe. Løberen er selvfølgelig iført et “bevægeligheds-begrænsende kostume”, som det så fint bliver beskrevet. Hvis løberen fejler, så er der straf til guiden. Det bliver et syn af en anden verden, når der dystes om titlen som det hurtigste dyr på heden – det må du ikke misse.