Uforudsigelig, drømmende syrepop. Kala-OKs nye album ”Reminiscence of a Bodily Blues”, der udkom 11. april, er en behagelig og eftertænksom oplevelse i et eksperimenterende og legende musikalsk univers. Numrene stikker i mange forskellige retninger, og Kala-OKs skæve syrepop er bestemt ikke skåret efter samme opskrift på de forskellige numre. Det virker som om der bevidst er blevet tænkt i at overraske lytteren. Og selvom det fungerer efter hensigten, kan det også godt fremstå en anelse forceret. Der er variation i alt fra vokal til tempo og stil fra nummer til nummer, og det giver en bred men lidt usammenhængende oplevelse.
Selvom Kala-OK er Kristian Mondrups soloprojekt, står det hurtigt klart, at han er bestemt ikke har været alene om det endelige produkt. En del af sangene synges af Kristian Mondrup selv, men han har også fået hjælp af prominente navne som Christian Rohne Lindinger (Treefight for Sunlight) og Nicolai Koch (tidligere medlem af Oh No One og Choir of Young Believers).
På den første single ”Stars are a Sailing” bliver der skruet helt op for de drømmende toner og ned for tempoet. Nummeret er en decideret godnat-sang, som Kristian Mondrup skrev til sig selv, da han og hans kinesiske kæreste, Shiyuan Liu, boede på hver deres kontinent. Shiyuan synger vokalen på nummeret, der har en rigtig fin inderlighed.
Der er klare spor efter 60′er syrerocken, men i Kala-OKs musikalske hænder bliver udtrykket både tidssvarende og vedkommende. De mange musikalske indtryk har det dog med næsten at overskygge teksterne og til tider hinanden, og de mere enkelt sammensatte numre bliver derfor også dem, der når ind under huden. Det er en næsten blasfemisk sammenligning, men der er alligevel noget ved den drømmende vokal og de forholdsvis enkle musikalske kompositioner, der på nogle af numrene leder tankerne hen på Beatles (tænk de mere eksperimenterende numre som ”I am the Walrus”, ”Lucy in the Sky with Diamonds” og ”Across the Universe”).
Albummet byder på masser af vellyd og spænder fra det mere storladne til enkle melodier, der er skåret ind til benet. Men Kala-OK kan, efter min mening, sagtens eksperimentere mindre uden at det bliver ensformigt eller mister den unikke syrepop-lyd. Oplevelsen kunne sandsynligvis blive mere helstøbt – uden dermed at blive strømlinet. Der er tale om et album, der, trods de mange eksperimenter, er en gang yderst lyttervenlig drømmende syrepop.
Comments are closed.