Fredag den 23. marts byder på endnu en B! Showcase, denne gang på Krudttønden. Som det normalt lyder fra os, inviterer vi til gode aftener og mulighed for at få kælet for ørerne – og denne aften bliver bestemt ikke anderledes! Vi har sørget for et bragende godt program, der naturligvis skal være med til at gøre DIN fredag endnu bedre!
Don Pedro er bandet der kommet til at åbne denne aften i musikken tegn! Bandet har hjem i Holbæk og udgøres af de fem drenge; Oliver Fröberg, David Kærlund Nielsen, Malte Bagge Gyldenkærne, Johannes Andersen og Mathias Nørskov Thomhav. Genren er rock og vi tør godt love at Don Pedro sørger for at åbne festen med manér!
Næste levende billede på scenen denne aften, er Captain Clutch & Crew. Dette københavnske band der består af de fire unge fyre; Tommy Andersen, Morten Jensen, Kenneth Kongstad og Adam Kjeldsen, bliver i rocken, men også andre genrer har fundet sin vej til CC&C’s musik. De catchy melodier bandet også byder på, har potentialet til at få publikums fødder i bevægelse!
Aftenens tredje navn på programmet, er Vintertur.
Fjerde navn på programmet til denne rock dominerede aften, er Rock’N’Refill! De fem unge mennesker; Christian Ulrich Zander Olsen, David Kærlund Nielsen, Thejs Nyland Sørensen, Stefan Sommer og Sara Viktoria Bjerregaard – har hjemsted i Holbæk, er spændende og garanterer tempo og et godt sceneshow!
Aftenens næstsidste band, High Light District, holder os naturligvis fast i rocken – men spæder det op med et touch af disko. Bandet består af Christoffer Christensen, Frederik Schade, Kristine Aavild og Benjamin Lam – fire unge mennesker med hjemsted i København. Musikken er sprudlende og energisk, hvorfor der ikke er nogen grund til at sætte en stopper for føddernes bevægelser omkring på gulvet, når High Light District indtager scenen!
Sidste navn på programmet denne gode aften, er bandet Learning To Walk. Vi starter i genren rock, fortsætter i genren rock – og afslutter naturligvis også i genren rock. Bandet består af Kasper Pedersen, Alexander Schou, Philip Havmose og Jeppe Løgstrup Iversen – der ligeledes har hjemsted i København. Bandet der blev stiftet i sensommeren 2010, har allerede spillet en fin mængde koncerter, er blevet headlinet på PH-cafeen og var desuden vinder af Playmakers på Rust Januar 2011.
Banker dit hjerte for rock – og vil du gerne forkæle dine ører (og dansefødder?) på sådan en fredag aften – så er det om at sigte mod Krudttønden hvor Bands Of Tomorrow, og de seks fremragende bands, byder op til dans, hygge og god musik !
Program:
20:00 – Dørene åbner
20:30 – Don Pedro
21:05 – Captain Clutch & Crew
21:40 – Vintertur
22:15 – Rock’N’Refill
22:50 – High Light District
23:25 – Learning To walk
Find vej:
Krudttønden
Serridslevvej 2
2100 KBH Ø
















Comments are closed.