22 maj Den garvede hiphopduo Atmosphere indtog Pumpehuset og tog os down memory lane
Foto: PR
Venue: Pumpehuset
Dato: Fredag den 19. maj 2023
Den amerikanske hiphopduo Atmosphere med 12 studiealbums og en masse EP’s i ryggen, og som lige nu er albumaktuel med albummet ”So Many Other Realities Exist Simultaneously” gæstede Pumpehuset fredag aften og kørte den hjem på rutinen.
3/5 Stjerner
Det er over 10 år siden, at jeg sidst har oplevet den amerikanske undergrundsduo Atmosphere. Det skete på en varm og smuk sommerdag i 2011 på Roskilde Festival. Årene er gået og det kunne også mærkes rapduoen, der debuterede helt tilbage i 1995. Rapperen Slug må siges at være en stor historiefortæller og fremragende poet. Han ledsages af sin ven og producer Ant, der med sine alsidige beats skaber lydtapet til de vedrørende fortællinger, der rummer alt for hverdagsbeskrivelser og poetisk billedsprog, der kryber ind under huden. Det er betragtninger om livet, og kærlighed og om at finde sig til rette i verden, og det afspejles også i teksterne at Slug har levet et liv.
I 2008 udgav duoen, det jeg vil betegne som deres mesterværk, When Life Gives You Lemon, You Paint That Shit Gold. Og da jeg for nylig opdagede, at der i pamfletten til albummet står ”Dedicated To All Dads” blev poesien omkring albummet ikke mindre for mig.
Det var en aften i nostalgiens tegn og jeg møder min gymnasiekæreste, som også er kommet for at blive rørt af Atmospheres univers og relaterbare tekster, som jeg introducerede hende for tilbage i gymnasietiden.
Stemningen var god og hyggelig, som den ofte er i Pumpehuset, og jeg anede da også forskellige former for tobak i rygerlokalet. Rapperen HEBL varmede op med tung hiphop, men der var vist ingen tvivl om, hvem folk var kommet for at høre.
Klokken blev 22.20 før hovedpersonen dukkede op i noget, der virkede som en gensynsglæde, hvor publikum var med fra start lige fra start. Slug har også ordet i sin magt og tydeligvis scenetække. Han insisterer også gennem hele koncerten på, at at få publikum med. Han får flettet vigtige emner som ensomhed, venskab og kærlighed ind mellem sangene med små indforståede bemærkninger. Han forsøger sig også med publikumsacapella med delvis succes, men jeg kunne godt lide hans insisteren på nærvær og interaktion med udbrud såsom “All the beautiful people be quiet ” med reference til God Loves Ugly pladen. Spørgsmålet blev i løbet af koncerten om det var publikum der opildnede ”that clown on the stage”, eller om det var omvendt. Han snakkede om at være blevet gammel med en henvendt dedikation til de ældre iblandt os, og jeg er måske ved at blive gammel, når jeg savner instrumenter og musikere til at akkompagnere dem på scenen.
Med det store repertoire blev det også tydeligt at publikum havde forskellige darlings, og det bar koncerten desværre præg af. Det resulterede i, at der til tider opstod en banegårdsstemning, hvor folk vandrede frem og tilbage, der unægteligt kom til at forstyrre helhedsoplevelsen.
Jeg havde imidlertid også selv mine favoritter. Fra den hudløst ærlige “Fuck You Lucy”, om den hårde ubarmhjertige kærlighed. Nummeret “Pour Me Another” – om at drikke sine sorger væk, flettedes naturligt ind i et lille outro-mash up. Højdepunktet var sangen om forholdet til sin far, “Yesterday:” ”I thought I saw you yesterday” og afslutningsvis “But I know it wasn’t you ’cause you passed away, Dad”.
Sangen alle kunne enes om var den mere muntre klassiker – i Atmosphere regi – “Sunshine”, en fin beretning om dagen derpå, hvor tømmermændene rammer og han prøver at komme oven på igen.
Det var en sand klassiker fra Slug at gå meta på hele ekstranummertraditionen ved at sige at vi bare kunne bifalde dem mens de stod der. Han får igen gang i et lidt til tider lidt ukoncentreret crowd med “Trying To Find A Balance”.
Atmosphere skabte en ærlig aften i hiphoppens tegn, hvor Slug og co. kørte den hjem på rutinen og charmen, men det endte aldrig med at blive helt magisk.
