10 sep Abekejser – Hotel Cecil
Foto: Judith Anna Laiko Molich (Pressebillede)
Venue: Hotel Cecil
Dato: Torsdag den 9. september 2021
Den nye aarhusianske quartet Abekejser åbnede op for den musikalske godtepose på en lun sensommeraften i Indre København.
[rwp_box id=”0″]
Dagen, hvor alle restriktionerne er ophørt, er endelig kommet. Jeg tog forskud på glæden med en dejlig torsdag aften på Hotel Cecil. Og hvor var det dog skønt at være til livemusik igen. Denne gang med en forholdsvis ubekendt faktor nemlig det nye moderne jazzorkester Abekejser. Tilbage i 2019 udgav de deres debutalbum Floating Through The Universe, der fik fin omtale med på vejen. I aften stod på releasekoncert for de unge århusianeres efterfølger Blueprint, der ramte gaden sidste fredag. Det var et forventningsfuldt firmandsband, der troppede op på scenen i fælles blåguldglimmertrøjer, lysende sko og deres ydmyg bondske charme.
Drengene satte fra starten af godt gang i lillefredagen med sydende synths og keys samt melodiske guitarmelodier fra den sikre Jeppe Lavsen. De skabte smukke passager og harmonier, der kompositorisk udstrålede musikalsk overskud og akkompagnerede hinanden godt. Som en voluminøs hazy IPA, med eksotiske noter udfordrer de med kombinationen af de organiske og nyere elektroniske toner. Deres moderne lyd leder tankerne hen mod Robert Glasper keys, vocoder og det kontrollerede groove. Det veksler til tider over i nogle mere transcenderende elektroniske rytmer med rasende stramme beats fra trommeslageren Frederik Emil Bülow, der også fik publikum til at svinge hofterne
Abekejser kan heller ikke kaldes for et jazzband i traditionel forstand, men lander i et spændingsfelt mellem jazz, funk og R&B – jazztronica. Jon Døssing Bendixen [keys & vocoder] bragte sig selv i spil med funky 70-80’er referencer hvilket gjorde meget for mig da deres førstesingle – en ægte banger – “Hey Girl “kom på, det næsten eneste tekstuelle indslag på aftenen.
hey girl are you going out to night // I am home and feeling lonely again.
På dette nummer viser Abekejser, hvordan man laver et fængende hit inden for genren og endte som aftenens højdepunkt for mig. Jeg kedede mig aldrig, men manglede det sidste for at være helt blæst bag over, hvor melodierne bliver en smule stilstående og afveksler ikke nok, når nu vokalen udebliver. Flere stramme hits med brugen af vocoder som på “Hey Girl”, synes derfor ikke som en dum vej at gå for det nye jazzfunk band Abekejser. Men i en verden med forenklede popproduktioner er det immervæk også befriende at træde ind i et rum fyldt med musikalitet og forståelse for, hvad det virkelig handler om.
