Foto: Jonah Blacksmith // Rune Ekelund

Vi har set tilbage på 2016, og her er nogle af de koncerter, som for alvor har sat sig fast i hukommelsen. 

Half Moon Run – Lille VEGA den 19. februar

“I sommeren 2015 var jeg på en 900 kilometer lang pilgrimsvandring i Spanien. Man gik. Tænkte over livet. Gik lidt mere. Hørte noget musik. Gik endnu mere. Mødte nogle fantastiske mennesker. Gik sådan virkelig meget. Og talte om musik med de her fantastiske mennesker, man havde mødt. To canadiere var især pjattede med et Montreal-band, der hedder Half Moon Run, og den ene af dem vandrede sågar i en t-shirt med deres navn på. Ganske kort tid efter at jeg atter var tilbage på dansk, flad grund, så jeg meget tilfældigt, at Half Moon Run skulle gæste VEGA i staten af det nye år. Jeg købte selvfølgelig billetter med det samme, skrev begejstret til mine canadiske venner, som havde fortalt, at de desuden også var et forrygende live-band, og hev min bror med. Og de var virkelig absurd gode. Det er ikke bare noget, jeg siger, fordi jeg skal. Deres smukke, alternative rockmusik flød varmt ud i lokalet, og deres firstemmige harmonier gik lige i hjertet. Så mit råd til dig er dels at tage til Spanien, gå en masse og mød mennesker med god musiksmag, og dels at stifte bekendtskab med Half Moon Run, hvis du ikke allerede har gjort det.” – Nikoline Skaarup, nyheds- og anmeldelsesredaktør

The Lumineers – Store VEGA den 10. maj

“Jeg så The Lumineers‘ geniale koncert på Roskilde i 2013, så jeg havde store forventninger til showet i VEGA, men de blev heldigvis opfyldt til fulde. Wesley Schultz og Co. havde den udsolgte sals fulde opmærksomhed koncerten igennem, og balancen mellem materiale fra det populære debutalbum fra 2012 og fra opfølgeren fra i år, var helt perfekt. Det var tydeligt, at det var sangene fra debuten, der vakte mest jubel – og fællessang til den helt store guldmedalje på numre, som gennembrudshittet “Ho Hey”, “Dead Sea”, “Flowers in Your Hair” og “Submarines” – men energien og talentet var så dragende, at der aldrig var ‘døde’ perioder. The Lumineers leverede intet mindre end en helt perfekt folkfest på en ellers ganske ordinær tirsdag i maj.” – Tanja Brinks Toubro, chefredaktør

Læs anmeldelsen af koncerten her.

Blossoms – The Great Escape den 19. maj

Jeg kendte ingenting til Blossoms, da vi bevægede os ned mod Concorde 2. Spillestedet lå helt ud til vandet i den britiske kystby Brighton, som hvert år er vært for den store showcase festival The Great Escape, og vi skulle gå ret langt for at nå derhen på, hvad jeg mindes som, en regnfuld aften.
Okay, det jeg prøver at sige er, at jeg skulle bevæge min krop mere, end jeg lige kunne overskue, i regn, og sikkert også blæst, for at se et band, jeg aldrig havde hørt om før. Men lige fra anslaget af første tone var jeg solgt. De fem unge Manchester-drenge havde så sindssygt meget attitude på den der vildt fede Alex Turner-ish måde (inden Turner fik lidt for langt hår og lidt for meget attitude). Og så har Blossoms bare skrevet nogle f****** fede numre. Tiden stod mere eller mindre stille for mig den aften, mens bassen bragede derudaf, og numre som “Charlemagne”, “Blown Rose” og “At Most a Kiss” forførte mig så meget, at jeg har fanget bandet live yderligere to gange efter. Nu glæder jeg mig egentligt bare til den 16. februar, hvor de gæster Lille VEGA.” – Nikoline Skaarup, nyheds- og anmeldelsesredaktør

Læs vores interview med Blossoms her

Majid Jordan – Pumpehuset den 10. juni

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

“Koncerten med Majid Jordan var en af de koncerter, som jeg havde set allermest frem til i år. Hvis der er et album, som jeg bogstaveligt talt har hørt på repeat, så er det Majid Jordan. Når jeg sætter det her album på, kan jeg synge med til hvert eneste nummer, som alle har en helt særlig betydning for mig. Så ja, jeg så virkelig frem til koncerten. Jeg havde forberedt mig selv på, at jeg kun kunne blive skuffet, når nu jeg havde så høje forventninger. Overraskende nok, blev det ikke tilfældet. De slog benene væk under mig. Med Majids passionerede vokal, og Jordans interessante produktioner fik de koncerten til at forløbe præcis, som den skulle, og de skabte en helt unik stemming i Pumpehuset den aften. Jeg husker tydeligt, at jeg ønskede at aften aldrig måtte slutte.” – Mille Kristensen, praktikant

Vince Staples – Roskilde Festival den 29.juni

“Jeg elsker elsker eeelsker Vince Staples! Så for mig var onsdag aften på Roskilde ekstra vigtig. Jeg var en af dem, der fik presset mig frem i det meget proppede telt, så jeg kom til at stå helt forrest. Jeg havde havde en mega fest med mine veninder, vi dansede til hvert eneste nummer, og humøret var i top. Med tårnhøj energi og hits på hits, formåede Vince Staples at forvandle Pavilion-scenen til én gigantisk fest. Trods blå mærker på kroppen dagen efter (ja jeg blev skubbet til fra alle vegne), så er Vince Staples-koncerten en af dem, jeg ikke vil glemme.” – Mille Kristensen, praktikant

Læs vores anmelders oplevelse af koncerten her.

Bisse – Roskilde Festival den 30. juni

“Der har været så meget hype, omtale og stigende popularitet omkring Bisse i 2016, at det ikke var nogen stor overraskelse, da der blev dannet flaskehals udenfor den håbløst strukturerede Gloria-scene. Hvad der manglede af ordentlige indgangsmuligheder, kom der dog af intensitet og brud på intimsfære. Bisse fik Gloria til at koge over, fordampe og dryppe ned fra loftet som kondensvand. Med en attitude som Bowie og en stage presence som Iggy Pop, skreg, rablede og messede han sig igennem sit sæt, genopfandt livets kompleksitet, knuste mit hjerte, samlede det igen og sparkede mig derefter tilbage ud i livets banaliteter.” – Kristian Nicolai Bundgaard, praktikant

PJ Harvey – Roskilde Festival den 30. juni

“Man skal have fulgt meget lidt med i festivalsæsonen for ikke at vide, at PJ Harvey gav en af de mest roste koncerter på dette års Roskilde Festival. Og jeg må også tilslutte mig det begejstrede crowd, og bøje mig i støvet for Polly Jeans sortsynede krigscirkus. Hendes plade fra i år, The Hope Six Demolition Project, fik lov til at folde sig endnu mere ud i sin storartede kaos på Arena-scenen. Jeg husker især sangene “The Wheel”, førstesinglen fra førnævnte plade, og “50 ft. Queenie” fra starten af Harveys karriere, som absolutte højdepunkter, der efterlod mig fuldstændig forpustet og mundlam.” – Amanda Olsen, praktikant

Baba Commandant and the Mandingo Band – Roskilde Festival den 30. juni

“På den anden side af hegnet til festivalpladsen stod jeg sammen med en ven. Vi havde nok taget en lidt for nonchalant tilgang til tingene, og undervurderet hvor propfyldt, der i realiteten ville være foran Arena. Vi hørte et par sange af PJ Harvey, tog en anden indgang ind på pladsen, og endte så inde ved Gloria, hvor ingen ringere end afrobeat-bandet Baba Commandant and the Mandingo Band gav en vaskeægte lektion i musikalsk disciplin og indlevelse. Der var ingen slinger i valsen, bandet jammede og improviserede en vis legemsdel ud af bukserne, og gjorde det så overbevisende, at hele salen dansede med. Efter at de havde spillet deres største hit, “Waso”, sang publikum hooket igen og igen, trommeslageren samlede den op, og bandet spillede nummeret en ekstra gang. Som prikken over i’et kunne Baba ikke et ord engelsk og kvitterede med et opstemt “Merci beacoup!” efter hvert nummer. – Kristian Nicolai Bundgaard, praktikant

Læs også  Opsamling: Læs vores album-anmeldelser fra første halvdel af 2017

Savages – Roskilde Festival den 1. juli

“Samme dag, som jeg fik lov til at opleve et af de største nulevende rocknavne, i form af PJ Harvey, lægge Arena ned, fik jeg også lov til at se post-punkerne i Savages folde sig ud på Avalon. Efter min mening er Savages det bedste liveband lige nu. Det var tredje gang, jeg så dem, og de holder niveau. De spiller vanvittigt godt, og forsangerinde Jehnny Beths stålsatte blik og attitude kan få hvem som helst til at overgive sig.” – Amanda Olsen, praktikant

Tame Impala – Roskilde Festival den 1. juli

“Muligvis en af de sikreste musikalske præstationer jeg nogensinde har oplevet. Det lyder banalt, men Tame Impala formåede simpelthen bare at give en ekstremt stærk levering af deres syrerockede ballader. Og i samspil med en vildt imponerende visuel side, i form af et livligt og drømmerisk lysshow, fik Kevin Parker og resten af bandet hele Arena til at svæve væk fra tid og sted.” – Kristian Nicolai Bundgaard, praktikant

Læs vores anmelders oplevelse af koncerten her.

Jonah Blacksmith – Tønder Festival den 26. august
Jeg har min personlige musikalske præferencer indenfor rockmusikken. At en koncert som den, Jonah Blacksmith gav på dette års Tønder Festival, skulle ligge på toppen af de bedste koncerter jeg har overværet i år, er ligeså overraskende for mig som for andre. Sjældent har jeg været til en koncert, hvor man, med sandfærdighed i stemmen, kan sige, at der blev grinet og grædt. En todimensionel koncert, hvor Jonah Blacksmith agerede backingband for deres egen dokumentar, var ikke kun en flot oplevelse, det var en universel historie, der stillede spørgsmål ved meningen med livet. Hvad er familie, og hvorfor gør vi som vi gør. Udover at være min bedste koncert i år, så er det nok en af mine bedste koncerter nogensinde.” – Kenneth Tygesen, anmelder

Læs anmeldelsen af koncerten her.

Anderson East – Tønder Festival den 28. august
Indtil for nyligt var jeg sikker på, at Alex Turner var en af de mest karismatiske frontfigurer, vi har. Det var indtil jeg så Anderson East give den fuld skrue på en tømmermændsramt søndag. Med sin soul- og gospelmusik fik Anderson East ikke kun spillet regnen væk, men varmen frem, og øllene flød. Jeg er ret sikker på, at gennemsnitsalderen den sidste dag på Tønder Festival ikke var 16 år, men Anderson East fik alligevel alle til at føle sig som teenagere igen. De gråhårede damer stod skrigende og hoppende, som var de til en Beatles koncert, og Anderson East optræden gav et kæmpe smil på denne musikanmelders ellers kritiske læber.” – Kenneth Tygesen, anmelder

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Mitski – Loppen den 24. september

“Jeg havde egentlig ikke et særligt stort kendskab til amerikansk-japanske Mitski, inden jeg tog til hendes koncert på Loppen i København. Jeg vidste, at musikanmelderne var glade for hende. Jeg vidste, at hun var rimelig populær blandt indieelskere i USA. Og så var hendes plade, Puberty 2, da også ret fed. Men nogle gange giver musikken først rigtig mening, når man oplever den live. Det var sådan en oplevelse, jeg havde med Mitski. Jeg var især imponeret over hendes vokale kundskaber, og så var det som om, at sangene fik lov til at skinne i al deres velskrevenhed.” – Amanda Olsen, praktikant

Læs også  Opsamling: Læs vores album-anmeldelser fra første halvdel af 2017

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Frank Carter & The Rattlesnakes – Atlas den 10. oktober

“Så for Silvan! Frank Carters koncert på Atlas i Århus, var nok en af de hårdeste, men sjoveste koncerter, jeg længe har været til. Det kræver sin frontfigur at få alle i publikum til at forvandle HELE Atlas til en massiv cirkelpit, for efterfølgende at kunne få folket til at sidde ned i total stilhed, for så at synge sit hjerte ud. Det er koncerter som Frank Carter & The Rattlesnakes‘ på Atlas, der gør det sjovt at være musikanmelder. Hvert minut skete der noget uventet. Om end det var, da bassisten fik kastet en kage i hovedet, eller da publikum overtog scenen, og Frank Carter overtog gulvet. Frank Carter er nok en af de bedste frontfigur inden for den hardcore-punk genre, og han har fået skabt en lille fanboy i denne anmelder.” – Kenneth Tygesen, anmelder

Læs vores anmeldelse af koncerten her.

Bear’s Den – Pumpehuset den 21. oktober

“Jeg havde så mange forventninger til den her koncert, at jeg næsten kun kunne blive skuffet. Men det blev jeg ikke. Bear’s Den er vitterligt et af tidens bedste live-acts. Der er en helt vild forbindelse mellem bandet og publikum og en perfekt balance mellem det intime og det storslåede. Jeg skrålede med på hvert eneste af settets 18 numre, og ville egentlig bare gerne have aftenen til at blive ved og ved. Og ved.”  – Tanja Brinks Toubro, chefredaktør

Læs vores interview med duoen her.

Sampha – Lille VEGA den 16.november

Samphas besøg i Lille VEGA i november var en af de koncertoplevelser, jeg vil huske tilbage på som en helt særlig, intim og fantastisk en af slagsen. Da Sampha begyndte at optræde, fik han mig kun til at forelske mig endnu mere i hans sprøde stemme. Med sin elektroniske R&B- lyd skabte han en helt unik stemning i utroligt intime rammer, og jeg blev trukket helt ind i hans soulede univers. Sange som “Too Much”, “Without”, og “Happens” betyder noget helt særligt for mig, så at opleve de numre live, var helt specielt. Jeg vil nok altid huske tilbage på Samphas koncert, som en helt speciel aften i de allerbedste omgivelser.” – Mille Kristensen, praktikant

Læs vores anmelders oplevelse af koncerten her.

Whitney – Store VEGA den 20. november

Jeg har kastet mig fuldstændig uhæmmet over Chicago-bandet Whitney, der i år har debuteret med et af de absolut bedste albums nogensinde – there I said it. De spillede på Roskilde Festival, og jeg missede dem. De spillede på Tape i Aarhus, og jeg missede dem. Så det var virkelig vigtigt, at jeg ikke gentog mine fejl, da de endelig lagde vejen forbi Store VEGA. Skæbnen ville, at jeg netop havde købt billet til spanske Hinds’ koncert selv samme aften i Lille VEGA, da koncerten blev offentliggjort, så jeg gjorde, hvad en fangirl måtte gøre, og ofrede mine hidtidige planer. Det er jeg godt nok glad for, at jeg gjorde. Whitneys album Light Upon The Lake har været soundtracket til hele min sommer (ja faktisk hele mit år, efter det kom ud i juni), så det var magisk at få lov til at høre det live. Desuden lavede jeg et interview med drengene et par timer inden deres koncert. De fortalte blandt andet, hvordan de stræber efter at improvisere til hvert eneste show, selvom der af og til følger et par fejl med. Jeg kan forstå, at mange anmeldere syntes, at der var for mange ufuldkommenheder, men jeg værdsatte dem egentligt bare, når nu jeg kendte tankerne bag.” – Nikoline Skaarup, nyheds- og anmeldelsesredaktør