Foto: Marika Hackman // Gullick

Fra torsdag den 18. maj til og med lørdag den 22. er vi i Brighton, hvor festivalen The Great Escape løber af stablen. Nedenfor kan du læse mere om, hvor vi blandt andet kommer til at befinde os.

Festivalsæsonen sniger sig lige så stille ind på os, og rusen efter SPOT Festival har kun lige lagt sig, før vi atter drager på showcase-festival. Denne gang går turen til den sydengelske kystby Brighton, hvor den enorme musikbranche- og showcase festival The Great Escape for 12. gang løber af banen.

Hvert år ansøger over 5000 bands om at spille på festivalen og derved gå i fodsporene på kunstnere som Adele, Stormzy, Hozier, Jungle, Bon Iver og Ed Sheeran, der alle tidligt i deres karriere har prydet plakaten. Ud af de mange ansøgere vælges 450 navne, som skal optræde hen over de tre dage fra torsdag til lørdag.

Danmark er også repræsenteret, når festivalen på torsdag den 18. maj skydes igang, og hvor der sidste år kun var tre danske kunstnere på programmet (Liss, Palace Winter og Søren Juul), har flere acts herhjemme i år rettet opmærksomheden mod den betydningsfulde branchefestival. Således skal både Soleima, CHINAH, Communions, Off Bloom, Lowly og Code Walk sprede danske vibes i det britiske og overbevise de flere tusinde internationale branchefolk om, at de skal rette deres fokus mod Danmark.

Udover danske darlings kommer også acts som blandt andet The Japanese House, Shout Out Louds, Sigrid, Parcels, Julie Bergan, Smerz, Klangstof, Dagny, Ten Fé, Ásgeir, ALMA, Shame og eksklusive visit fra Rag’n’Bone Man, Slaves og Kano.

Det er imidlertid 10 andre navne, vi har valgt at kaste lys over i denne omgang (selvom du kan tro, at vi også glæder os til ovenstående).

Cherry Glazerr (US)

Hele vejen fra Los Angeles kommer rocktrioen Cherry Glazerr, som må siges at have haft kronede dage den senseste tid. Med Clementine Creevy i front stormer amerikanerne frem på den internationale rockscene – senest med albummet Apocalipstick, som blev til i samarbejde med Joe Chicarelli (The White Stripes, The Strokes, The Shins) og Carlos de la Garza (M83, Bleached og Tegan and Sara). Hos Cherry Glazerr er der fuld smadder på kærligheden til guitar, fuzz, støj, ungdommelig lyrik og catchy melodistykker, og det fungerer forfriskende godt. Ikke underligt at indieselskabet Secretly Canadian, der blandt andet huser artister som Whitney, ANOHNI, Suuns og The War On Drugs, har skyndt sig at tage trioen under deres rockelskende vinger.

Læs også  Bag om phlake: Fra random møde til Orange Scene

Cosmo Pyke (UK)

Det er efterhånden svært at tælle, hvor mange gange, vi har kastet vores kærlighed over sydlondonske’ artister, men vi skal da ikke være blege for at gøre det igen. Cosmo Pyke var i starten af året på vores liste over 17 navne, du skal holde øje med i 2017, så det er ingen hemmelighed, at vi glæder os helt ustyrligt til at opleve den unge brite i levende live. Cosmo Pyke har haft en musikalsk sparringspartner i populære King Krule, og hvis du i sin tid faldt for Krules lo-fi, dovne hiphop-inspirerede hymner, så vurderer vi træfsikkerheden med Cosmo Pyke rimelig højt. Titlen på en af sangeren og multiinstrumentalistens numre “Chronic Sunshine” rammer egentligt rimelig godt den følelse, man sidder tilbage med efter et lyt på Pykes’ jazzede, tilbagelænede og drømmende kreationer.

The Big Moon (UK)

Deres debutalbum Love In The 4th Dimension kom på gaden i starten af april, og siden er det gået stærkt for den britiske kvartet. De fire piger i The Big Moon har charmeret sig ind på de fleste med deres ligefremme, ærlige og melodiske indierock – inklusivt os – og gruppens debutalbum blev mere eller mindre overdynget med ros. Frontfigur og forsanger Juliette Jackson har en skarpskåret vokal, der matcher musikkens dynamik virkelig godt. Om vi befinder os i de helt stille stykker af musikken eller rocker med på livet løs, så er det hele afbalanceret og velfungerende. Det kan godt være, at mange har dømt indie-genren ude, men den udvikling er The Big Moon kommet for at lave om på, og det har vi det helt, helt cool med.

Hazel English (US)

Landekoden på denne spirende musiker er egentligt lidt misvisende. Hazel English kommer i virkeligheden fra Sydney i Australien, men hun valgte i en ung alder at flytte til Californien og alt at dømme efter titlen på nummeret “Never Going Home” fra kunstnerens debutalbum Just Give In / Never Going Home, så tog hun til Cali for at blive. Om det er landet ‘Down Under’ eller den amerikanske vestkyst, der har smittet af vides ikke, men solen skinner på English’ melodiske indierock/lo-fi-pop-hvad-du-nu-vil-kalde-det. Blød vokal, flydende guitar, blide synths og fængende melodier. Vi er vilde med det hele og glæder os til, at al herligheden snart strømmer live direkte fra forstærkeren og ind i vores øregange

Læs også  Roskilde-aktuelle Pom Poko: "Det er ret cool, at vi ikke skal være et testosteron rock-band"

FUCK ART, LET’S DANCE (DE)

Vores naboer mod syd kommer også forbi Brighton i weekenden, og de har blandt andet Hamburg-trioen med det genkendelige navn FUCK ART, LET’S DANCE med sig. Mens mange af de andre acts på denne liste har de drømmende, flydende lo-fi toner til fælles, så leverer FUCK ART, LET’S DANCE super tight synthpop, som kroppen umuligt kan sidde stille til. Det er noget tid siden, at de tre tyskere for alvor har rørt på sig, så det bliver spændende at se, hvad de har med til os. Gruppen har desuden et temmelig godt ry, når det kommer til deres evner live, så det skal selvfølgelig opleves.

Ray BLK (UK)

Sørme om vi ikke har endnu en Sydlondon’er på listen. Denne gang er det Catford-rapperen og sangerinden Ray BLK, der blander sin kærlighed for hiphop med soul og R&B. Ray BLK har allerede modtaget meget kærlighed fra hjemlandet, hvor hun blandt andet har toppet BBC Musics Sound of 2017 liste. Og nåja, så har hun da også, side om side med Roskilde-aktuelle Rag’n’Bone Man, lagt vokal til en af de singler, “The Apprentice”, Gorillaz slap forud for deres længeventede albumudgivelse. Inspirationskilderne tæller blandt andet Lil Kim, Missy Elliott og Biggie, og hendes scenenavn ‘BLK’ har hun ifølge BBC hentet i sine kerneværdier ‘Building’, ‘Living’ og ‘Knowing’. Udover at have gæstet landsfællerne Gorillaz, så får musikeren også selv fornemt besøg på hendes seneste udgivelse Durt, hvor blandt andet Stormzy og SG Lewis agerer gæstevokal.

HOMESHAKE (CA)

Selvom Canadiske Peter Sagar tidligere har begået sig som guitarist i Mac DeMarco’s liveband, så er det altså som frontmand, at han gæster The Great Escape. Soloprojektet HOMESHAKE har kastet to kassetter og tre fuldlængealbum af sig, og er du til drømmende, tilbagelænet R&B og soveværelse-vibes, så kan du vist roligt læne dig tilbage, sætte dig godt, virkelig godt, til rette og putte HOMESHAKE på anlægget. Vi glæder os i hvert fald til at komme helt ned i gear til lidt canadisk chill, mens festivalen brøler for fulde drøn ude i den virkelige verden lige på den anden side af væggene.

Læs også  Roskilde-aktuelle Pom Poko: "Det er ret cool, at vi ikke skal være et testosteron rock-band"

Nilüfer Yanya (UK)

Vi havde tidligere på året Londons Nilüfer Yanya med i vores artikel om 30 ønsker til Roskilde Festival 2017. Det ønske gik desværre ikke i opfyldelse, men så er det jo skønt, at hun aflægger The Great Escape visit i stedet. Nilüfer Yanyas musik er nok indbegrebet af ‘lækkert’ og ‘vanedannende’. Med simple, jazzede kompositioner, en skøn kantet stemme og et altid træfsikkert groove suger den unge brite dig med ind i et indbydende univers af dagdrømmerier. Nilüfer Yanya finder inspiration i legender som Jeff Buckley, Nina Simone og Conan Mockasin, mens mange også sammenligner Yanya med kunstnere som King Krule, Tracy Chapman og Portishead. Referencerammen spænder med andre ord temmelig bredt, og konklusionen må være, at Nilüfer Yanya er noget for sig selv.

Kojey Radical (UK)

“ARTIST. POET. MUSICIAN.” står der ganske kort i beskrivelsen af Londons Kojey Radical på The Great Escapes hjemmeside, og mere behøves måske ikke. Kojey er både visuel artist, musiker og ‘spoken word poet’, og kunsten synes at gennemsyre alt, hvad han laver. Det er en rimelig mørk og lettere dyster dyne af lyd, der lægger sig over dig, når du sætter kunstnerens hiphop-baserede musik på – præget af hårdtslående trommer og dyb bas. At en følelse af at blive tynget kryber ind på dig, når du hører musikken er måske ikke så mærkeligt endda, for det er også nogle dybt seriøse temaer, Kojey Radical tager op i lyrikken om blandt andet religionskonflikter, klasse og race.

Marika Hackman (UK)

Sidste navn på listen er britiske Marika Hackman, som den 2. juni er klar med sit andet album I’m Not Your Man, der præsentere en ny, hårdere version af sangerinden, sangskriveren og multiinstrumentalisten. Hackman er ikke bange for at tage emner op som femininitet, sex og sexuel identitet, og der er generelt en opløftende åbenhed og umiddelbarhed over britens seneste singler “Boyfriend”, “My Lover Cindy” og “Violet”. I en pressemeddelelse beskriver Hackman, hvordan hun som lille så op til Seattle-legenderne Nirvana, og selvom hendes musik langt fra er full on grunge, så er det tydeligt at spore en kærlighed for rockmusik. Hackman har desuden tidligere spillet sammen med The Big Moon, som også florerer på denne liste, og mon ikke de har haft lidt gensidig god indflydelse på hinanden?